JUST DO IT.

 

 Efter en lille uges restitution – ovenpå det ❤️-slag, der kortvarigt slog mig ud forrige mandag (læs mere her) – er jeg igen ved at finde fodfæste. Et fodfæste, jeg virkelig får brug for right here right now, hvis jeg skal nå at træne mig op til fredagens helt store distance: Et 2 x 70 års fødselsdags-marathon.

For de fleste en lettere festlig strækning, der tilbagelægges helt uden problemer, bekymringer eller intensivt træningsforløb.
For andre, undertegnede selv, en benhård, forudgående kombinationstræning af (vilje-)styrke som (angst-) udholdenhed.

 

Første træningspas

I søndags havde jeg så mit første ‘træningspas’, som en del af opvarmningen til den store dag. En lille “Coopertest” for at se og teste både grundform, rute samt hvor meget af den, jeg kunne løbe.

Og selvom der var både stejle bakker, forhindringer og tab af pusten undervejs ~ så kunne jeg til sidst rent faktisk kaste sejrerens ✌️-tegn og løbe henover målstregen  …og endda i en okay tid (uden alt for mange gentagne omneutraliseringer undervejs.!).

Nu, hvor jeg ved, jeg har fysikken som ‘kilometrene i benene’ til at løbe distancen, er det helt store spørgsmål, om jeg på fredag også har dét mentale overskud, der skal til for at fortsætte, selv når jeg møder OCD-muren og angsten virkelig begynder at syre mig til?

Det kræver en kæmpe indsats som stor selvdisciplin at komme i mål til sådan et arrangement med angst og OCD.

Men formår jeg det, ved jeg samtidig også, at det er lige dér, den enorme gevinst ligger 💪👊


JUST DO IT.

 

O’høj & splitte mine bramsejl,

matros Mette

 

Lignende indlæg

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *