Helt til hest

 

Batterierne er i øjeblikket sendt en tur i opladeren – hesten sat i stald – for at samle energi og kræfter nok til en lille powerbank, hvorfra jeg kan trække strøm, når årets sidste løb sættes i galop! Forklaring følger:

For lige så sikkert som, at Hubertusjagten (…og julen!) altid falder den første søndag i november – lige så sikkert er det også, at min OCD begynder sin årlige Derby her!


En ængstelig race

OCD tilhører slægten af renavlede, ængstelige racer. Dens primære force består i at ride rundt med både tanker som følelser – samt skabe mest mulig utryghed, ubehag og uro for bæreren af dens ‘ridderkors’ (sygdom, red.).

I mit tilfælde betyder det, at den ved samtlige ‘spring‘ (overgange, red.) forsøger at sætte sig i sadlen, svinge pisken og spænde ALLE hestekræfter (og -ben!) for at få mig smidt af – og for så selv at overtage både stigbøjle som styretøj.

 

Hyp min hest

Hver dag er således (ud)fyldt med et utal af disse ‘spring‘ – en evig kamp om ‘sadel-troen‘. Men ét spring er bare lige dét højere. Dét vildere. Dét mere udfordrende. Og dét mere angstprovokerende end årets 364 andre: Springet ind i nytåret.

Nytår markerer for mig – som for mange andre – et skift fra ét år til det næste. Ergo en overgang.
Dér, hvor OCD’en så sætter sin ekstra krølle på hestehalen, er, at den første tanke, jeg tænker, når klokken slår præcis 24, afgør hvordan HELE det kommende, nye år bliver!

Bare én enkelt lille tanke. Én enkelt lille tanke, tænkt forkert. Én enkelt lille tanke med det ‘forkerte indhold’. Én enkelt lille tanke med så store, fatale konsekvenser.

Det er præcis denne ‘lille’ tankes kraft, jeg er op imod. Præcis denne ene tanke, der er i spil, når Rådhusklokkerne ringer “Vær Velkommen Herrens År“.

 

Julen er ❤️’ernes tid

…bare ikke når hjertet er fyldt med alt, hvad det kan begære af en galoperende angst og nervøsitet, der fra nu af kun tiltager i styrke accelerationsfart som Tarok!

Heldigvis er jeg omgivet af min elskede familie og mine to Stamper, der – ligesom jagtens erfarne ryttere (behandlere, red.) – rider forrest med rævehalerne på deres fine, røde ridejakker og hjælper mig – forhåbentligt – trygt og godt gennem denne, svære tid ✨🎄✨

 

Der var en lille opdatering herfra. Nu ved I, hvorfor jeg måske ikke vrinsker så meget her på bloggen i den kommende tid ❤️

 

O’høj & splitte mine bramsejl,

matros Mette

Lignende indlæg

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *