Angst er først og fremmest en naturlig grundfølelse/reaktion, der bor og arbejder i os alle.
Den er en del af vores indre, lokale “livredderkorps”, der holder til på som vagt fra sin udkigspost/-tårn på øverste etage.

Dens primære indsatsområde er at sikre vores overlevelse. I dens jobbeskrivelse ligger, at den skal assistere os og aktivt gribe ind, hvis vi er i havsnød,  på for dybt vand eller på anden vis er i livsfare og har brug for at blive reddet i land (sikkerhed). Med andre ord skal angsten holde et et vågent øje med os! 

Du mærker angsten, når den træder sin speeder i bund, og surfer henover hovedets havoverflade for at komme os til undsætning. En indbygget manøvre vi har med os fra urtiden, hvor der ikke kun rammer hovedets havnekaj med en  voldsom intensitet og styrke, der kan drive os til vand(d)vid – men samtidigt også genererer og sender en så kraftig vekselstrøm af uro, ubehag og utilpashed med sig.

Vores verden ses og sanses pludselig som et spejlbillede (vrangbillede) i vandets overflade. Men udfordringen er dog, at billedet forskyder og skævvrider sig i forhold til virkeligheden, så selv bittesmå bølgeskvulp synes faretruende, frygtindgydende store.