0
DÆK
0
BESÆTNINGS-
MEDLEMMER
2019
SØSAT

Kom 360o rundt om skibet, der til dagligt ligger til kaj som sejler nord for København, og som i år kan ‘fejre’ 30 års jubilæum på OCDean’et.

Kom 360o rundt om skibet, der til dagligt ligger til kaj som sejler nord for København, og som i år kan ‘fejre’ 30 års jubilæum på OCDean’et.

OM METTE LENE

Mit navn er Mette Lene Johansson. Jeg er københavner-baseret, kreativ skribent og blogger samt matrosen ombord som bag denne skude.
Til dagligt sejler jeg kapsejlads i Angstens OCDean, hvor jeg løbende rapporterer hjem fra livet til søs (med OCD’ens sværsøsyge), og deler ud af mine oplevelser, erfaringer, viden, værktøjskasse som sindets skjulte skatte (dybeste hemmeligheder).

 

mettelenejohansson.dk

Dette frigat (blog) er sat i søen for dels at stævne ud på det store verdenshav (World-Wide-Web) med et budskab om, et kendskab til samt et fællesskab omkring sindets sårbarhed og søsyge.

Jeg håber derudover, det kan være med til at slå et smut forbi andre ligesindede matroser, og generere en bølge af ringe i vandet, hvor tabuer brydes, åbenhed fremmes, kendskabet udbredes og forståelsen styrkes.

ET SKIB SØSÆTTES

28. august 1989

Jeg blev søsat en tidlig augustmorgen fra kajen på Gentofte Hospital, mens solen endnu flettede fingre med natten. Efter en lettere dramatisk fødsel, troede vores lille familiekløver nu kun, at alle syv verdenshave ventede os forude i kølvandet. Men, splitte vores bramsejl, nej!

For allerede fra første bølgeskvulp spejlede det sig ganske klart i havets overflade; jeg var ikke som de andre skibe i havnen. Jeg var født som en sammenvokset, siametrisk skibs-tvilling med min angst, OCD.

Et ligeså sjældent fænomen som netop siametriske tvillinger er – et ligeså sjældent tilfælde skulle prognosegraden af min OCD vise sig at være!

Med andre ord var jeg allerede fra min sødåb døbt ind i O‘ets C‘ets og D‘ets navn; og allerede dér blevet offer for en kæmpe frihedsberøvelse, kapring og kidnapning af havets ondeste “OCD-pirater“.

Siametrisk tvilling indeni - pseudotvilling udenpå
Fra venstre: Storesøster & jeg (1989)

EN SØMIL FOR FULD

I snart 30 år har vi nu sejlet side om side i dette, sygdommens, faretruende farvand . Og i godt i 30 år har vi været et så uadskilleligt og uovervindeligt makkerpar, at vi selv for flådens mest specialiserede styrmænd, har været en sømil for fuld!

Min lille familie har forsøgt ALT for at få mig ‘frigivet‘ og de har betalt løsesummer så store som hangarskibe, at det ville kunne sende selv en nyuddannet kaptajn på pension (!). Magtesløshedens frustrationer kender og har ingen ord. Den ligger blot og i stedet som en tæt, tung tåge over vores familie, og har alt for mange gange lagt (tåre)kanalerne øde og oversvømmet hen.

ET SKIB STÆVNER UD

Januar 2018  –

Nu stævner jeg ud på det, jeg håber, bliver min sidste rejse og ekspedition i behandlingens tempererede ferskvand (…efter gentagne, fejlslagne søslag!).

Én beslutning, der bestemt ikke har været nem – men nødvendig! Én beslutning med et hav af overvejelser – men alligevel kun med én svarmulighed. Og én beslutning, 

Samtidig er det også en beslutning om at møde tvivl, usikkerhed og frygt for, hvad og hvilket liv der derefter venter på mig ovre på den anden søbred

For har jeg virkelig tænkt det her helt til bunds? Er jeg mon gjort af det rette sejlgarn? Kan jeg mon modstå “søslangens” fristelser midt i ø-paradiset?

OCD-TIMELINE