Rejse

- en sjælden udbudt rejse til Angstens OCDean - en sjælden udbudt rejse til Angstens OCDean

Hop med ombord, når jeg ruller den marineblå løber ud, og inviterer dig, kære passager, op ad landgangsbroen og indenfor på mit skib til en rundrejse Angstens OCDean.

OM TUREN

Som passager kan du se frem til at sætte kursen mod en unik, åben og ærlig rejse. En rejse, der tager udgangskurs i sindets sårbarhed og søsyge. En rejse, der sætter hovedkurs mod dagligdagens kapsejlads, kuldsejling og kæntring i OCDean’ets kølvand. En rejse, der slår zigzakkurs forbi frygtens faretruende farvand, flora og fauna. En rejse, der har kollisionskurs direkte mod angstens allerfarligste allierede. Og en rejse, der må gennem slingrekurs for finde livets rette kurs.

Her venter med andre ord en rejse, en fortælling, i både med-, mod- som høj bølgegang. En formkurve i eksponerings-grader og -styrke. Og sidst men ikke mindst en forvandling af en søsyg, svækket matros til en (forhåbentlig) søstærk og immun kaptajninde langt ude i fremtidens horisont.

Den marineblå løber er rullet ud
- klar til at sætte den ene stilethæl i OCD'en,
den anden på gyngende grund...

FORTÆLLINGEN

FRA MATROS TIL KAPTAJN er en rejsefortælling, hvor vi følger den unge matros’ kamp for at smide havets ondsindede OCD-pirater overbord, for at kunne forvandle sig til en selvstændig, søstærk og sø-immun kaptajninde ved egen skude (boss over eget liv).

Fortællingen stævner ud med “Der var engang en søsyg, svækket matros, der havde mistet både greb, reb og retning om sin skude“. Den sejler gennem både angstens grueligheder, gidseltagning som matrosens nødvendige ‘grønlandsvending‘ (livsforandring), hvis kontrolpost, kaptajninde-status og søens halve kongerige skal blive matrosens. Masten er hejst, sejlet sat til og rejsen mod destinationen – en dag langt ude i fremtidens horisont – at kunne gøre fortøjning (ende) på denne fortælling med råbåndknobets forsejling, forevigelse og fortløbende knude: “Og således blev matrosen til kaptajninde, og hun levede søstærk og immun til sine dages ende“.

FØR AFREJSE

Beslutningen om at stævne ud på det, jeg håber, bliver min sidste rejse og ekspedition i behandlingens tempererede (skræddersyede) ferskvand, har bestemt ikke været nem – men nødvendig!

Det har været en beslutning fyldt med et hav af overvejelser – men alligevel kun med én svarmulighed.

Og så har det været en beslutning om at møde tvivl, usikkerhed og frygt for, hvad og hvilket liv der venter på mig ovre på den anden søbred – men hvor nysgerrigheden, håbet og længselen vajerede mest i vinden.

Mød 5 af de mest udfordrende og angstfyldte overvejelser nedenfor ved at holde kloen henover ‘lågerne’.

At erkende mit
lille skib har brug for
hjælp og “reparation”
– og at jeg ikke selv
kan fixe det!
At overlade
og overgive al
styring og kontrol til
flådens mest erfarne
og professionelle
kaptajn-klo’er.
At tage imod AL det
redningsudstyr
(krans, vest og vinger),
der fragtes og kastes
mig i møde.

At udsende
nødsignalets

S O S

over radioen.

At erkende mit
lille skib har brug for
hjælp og “reparation”
– og at jeg ikke selv
kan fixe det!