At rejse er at leve

At rejse er at leve
At rejse er at leve

At rejse er at leve

Så simpelt, så ‘short’ og så ‘spot on’ skrev eventyren og eventyrernes skaber tilbage i 1855. Én sætning, der har bølget sig vej op gennem generationer og til den dag i dag, hvor den stadig har sin berigtigelse og bølgegang i H.C. Andersens eget moderland.

Dengang var ‘at rejse’ måske nærmere beslægtet med en form for dannelses- eller inspirationsrejse – i en tid, hvor visdom og lærdom ikke blot var ét enkelt ‘swipe’ eller ‘klik’ væk. I dag associationer de fleste af os nok mere ‘at rejse’ med synonymer som afslapning, afkobling og ferie – en slags ventil af et lille åndehul og en tiltrængt pause væk fra en hektisk hverdag. Ja, lidt som en svømmetur i en ny, ukendt andedam end den, vi normalt tager de samme, ensformige svømmetag i!

 

Men, hvad er det, der drager os dengang og nu?

Udlængsel og hjemvé. Det er dér, vi finder svaret – limen – der binder det hele smukt sammen: Vi drages nemlig af en nysgerrighed for det ukendte, fremmede land – og vi længes derpå igen efter trygheden i vores hjemlige omgivelser og rammer. Sådan har det været i generationer. Hvor de gamle eventyr blev bygget op om en rejse, der foregik “hjemme – ude – hjemme” – bygger vi stadig vores rejsers eventyr op på baggrund af en “udlængsel – hjemvé – fornyet udlængsel“.

En slags medfødt drivkraft, der endnu ikke har set sin udløbsdato. Og mon den nogensinde gør?

Selvom ‘at rejse er at leve‘ – siges det omvendt også ‘ude godt – hjemme bedst‘. Men for at nå til den erkendelse, må vi altså ud! Ud i verden omkring. Ud og opleve andre luftlag. Ud af hverdagens trummerum. Ja, ud så vi kan mærke hjemvéens & Vesterhavets sus. Og ud så vi kan vende hjem, hylde og holde ligeså meget af hverdagen som Dan Turéll, gjorde det.

Lige indtil vi altså igen rammes af udlængslens-pil – og vores kulør igen bliver ligeså kridhvid som den smukke svane i “Den lille grimme ælling“. Lige dér – folder vi vores vinger ud på ny og flyver afsted mod nye, spændende eventyr. Endnu en rejse kan begynde og endnu et eventyr kan finde vej gennem papir og blæk. Et eventyr med det blanke papir som destination; minder, oplevelser og kultur som blæk; og omgivelserne som smukke illustrationer/insta-billeder/snaps, der forener og foreviger det visuelle med de skrevne ord.

Gennem hele vores liv skriver vi sådanne små, magiske eventyr, som vi sætter sammen i ét samlet livsværk den dag, vi begiver os ud på vores sidste rejse.

 

Drømme, ønsker & håb

Mens mange af os tager dét at rejse som en “selvfølgelighed” – en slags fast ingrediens, når ferie-lagkagen skal opbygges – er det for familier med psykisk sygdom desværre mange gange not even an option! Her tænker jeg ikke økonomisk. Men slet og ret funktions- og færdighedsmæssigt. Ofte bliver der “kun” (i disse familier) plads til “behandlings-rejsen”, da rejsen mod andre impulser og indtryk fra verden bliver med (for) mange ukendte faktorer til, hvad både patient og pårørende sammen kan rumme.

Psykisk sygdom er ikke (lad mig understrege!) et “nine to five” job, hvor du har FRI, når du har FRI! Syv ugers ferie om året samt helligdagsfri indgår ej heller i jobbeskrivelsen – ligesom lige løn og vilkår heller ikke gør. Psykisk sygdom ER et FULLTIME job, hvor every hour, every little second and every single day er ramt. Og her taler jeg ikke kun i døgnets vågne timer – men også, når jeg suser på date med Ole Lukøje i Drømmeland! He’ll never let me go…

Ikke destro mindre har vi – der tilhører ovenstående “overenskomstgruppe” – også lov til at ønske og drømme.

Mit største ønske har og vil altid være en rejse. Bare det at prøve en “anden” ferieform end behandlingens. I know det er straight against the odds med psykisk sygdom i kufferten, men nu hvor jeg alligevel er godt i gang med at bryde dén is (barriere, red.) – why not even try? Uden drømme er vi intet! Og jeg slipper dig ikke af syne, førend du går i opfyldelse!

Så kære arbejdsgiver ~ kære OCD,
Har jeg mon ikke snart gjort mig fortjent til at afholde bare lidt ferie?
Bare once in a lifetime?

 

Min mere langsigtet drøm er, at jeg en dag kan færdiggøre min livsfortælling med ordene: “Der var engang en lille grim ocd-ælling, der skulle så meget frygtelig igennem, førend hun kunne forvandle sig til en smuk, smuk svane og leve lykkeligt til sine dages ende!“.


~ Over and out ~

-lige hilsner & tanker
Relateret indhold
Kommentarer
2 Kommentarer
  1. Du er fantastisk, Mette.
    Jeg tror din mission skriver sig selv. Selvfølgelig kommer, også du, afsted. Når du er klar. Fornemmer at med dine skrivetalenter at din blog, dine indlæg og skrevne historier kommer til gavn for 1000-vis af andre børn/unge/voksne med lignende udfordringer.
    For at springe ud i verden, skal man komme et sted fra. Nemlig hjemme i os selv. Derfra kan vores rejse begynde. Din er allerede begyndt. Du har købt billetten men destinationen er endnu ukendt. Og heldigvis for det. For DU bestemmer selv.
    Kærlighed og vind i sejlende fra mig ❤❤❤

    1. Skønne, smukke, vidunderlige du❤️ DU ER FANTASTISK! Af hele mit hjerte tusind, tusind tak for, du tog dig tid og havde overskud til at skrive og sende sååå sød og varm en besked og hilsen til mig You simply made a happy tear over here Stort knus & kys herfra

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *