♫ Vi elsker vort land,
men ved MIDSOMMER mest” ♫
Kære Holger Drachmann,
Jeg kunne ikke være mere enig!
Midsommer og Sankt Hans aften har altid – siden mine fødder tog sine første, vaklende OCD skridt – stået som noget ganske særligt og magisk for mig. Skoleåret ringede e n d e l i g ud. Skolegården samlede som summede sødt af små, spændte, skinger-skålende sangstemmer. Sommerferien var virkelig over os – ja, virkelig ‘vores’! Syv uger på skemaet, der kun ventede på at blive spækket med sjov, spas og skønne summernights to remember.
Og allerførste lyse, lune og ‘længe oppe’ sommeraften, “blev altid din, Sankt Hans“.
For mig er det startskuddet til og “lyden af Midsommer“.
🧡 Glædelig Sankt Hans og go’ sommer til alle mine læsere 🧡