AF THEA DELEURAN MÜLLER, NOLA GRACE GAARDMAND OG JANE THYRRING
02. APR. 2019
På et tidspunkt vejede Mette kun 30 kg, fordi hendes OCD blandt andet forhindrede hende i at lave og spise mad.
Når 29-årige Mette Lene Johansson skal gå over for eksempel et dørtrin, skal hun først synke, så skal hun tænke den rigtige tanke, foretage overgangen – og så skal hun synke igen.
Hvis ikke det lykkes at tænke den helt rigtige tanke eller synke på det rigtige tidspunkt, bliver Mette Lene Johansson overmandet af en følelse af angst og en følelse af, at noget er helt forkert – og så skal overgangen gentages, indtil det føles helt rigtigt.
På en dårlig dag kan en overgang fra én ting til noget andet tage flere timer.
På et tidspunkt gik Mette Lene Johansson ikke ud af sin lejlighed i to år. Hendes tvangstanker – også kaldet OCD – er nemlig rettet mod overgange.
Alle mulige forskellige slags overgange. At tænde og slukke lyset. At åbne og lukke en dør. Åbne køleskabet. Gå på toilettet. Flytte på en stol.
– Min OCD er med mig hele tiden. Der er overgange i stort set alt, hvad vi gør, siger Mette.
– Allerede når jeg går ud af min dør, er der en overgang fra hoveddøren til fliserne, fordi der er et skift.
Tvangstankerne forhindrede Mette i at spise
OCD står for Obsessive Compulsive Disorder. Der er ikke noget godt dansk ord for det i dag, og det er en psykisk lidelse, hvor man igen og igen har tvangstanker og tvangshandlinger.
Tvangshandlingerne er gentagne ritualer, der udføres i bestemte mønstre. Den ramte forsøger at slippe af med ubehagelige tanker ved at lave de særlige ritualer.
Der er cirka 100.000 danskere, der lider af forskellige grader af OCD, og Mette Lene Johansson har lidt af tvangstanker og -handlinger, så længe hun kan huske.
Selvom hendes familie i mange år vidste, at noget var helt galt, kunne Mette Lene Johansson ikke selv erkende, at hun var syg.
Før jeg blev indlagt og fik hjælp, kom jeg kun ud af min lejlighed én gang om året
Mette Lene Johansson (til højre) sammen med en veninde dengang hun var indlagt (privatfoto). Mette vejede kun 30 kg
Da Mette Lene Johansson blev indlagt, vejede hun kun 30 kg, fordi overgangene i lang tid havde forhindret hende i at lave mad.
– Det forvirrede rigtig mange læger og psykiatere. De troede, jeg havde en spiseforstyrrelse, men inden for tre måneder havde jeg taget tyve kg på igen, fordi maden var tilberedt og blev serveret, så der var ikke nogen overgange.
– Derfor var det også svært for systemet at finde ud af, hvorfor jeg var endt, som jeg var.
Det var først, da Mette Lene Johansson mødte sin daværende behandler Birgit, at Birgit opdagede Mette Lene Johanssons OCD.
– De kunne ikke forstå, jeg godt ville spise, og de kunne ikke forstå den ud fra ‘normal’ OCD. Det er tit med rengøring, frygt for bakterier. Jeg er rigtig god til at skjule min OCD.
Grunden til at Mette Lene Johansson nåede helt derud, hvor hun tilbragte al tid i sit køkken, var blandt andet. fordi hun hverken ville indlægges eller erkende, at hun var syg.
Da Mette Lene Johansson så alligevel endte med at blive indlagt, var hun så afkræftet og udsultet, at hun måtte køres ud af køkkenet i en kørestol.
– Det havde jeg behov for for at få hjælp til at forstå. Derfor skjulte jeg det også og ville ikke erkende det. Det var så det, indlæggelsen virkelig fik sat skub i og gør, at jeg også kan sidde her i dag og tale så åbent om det.
Mette Lene Johansson endte med at være indlagt i to år. Her lærte hun små færdigheder, som gør, at hun i dag kan bo for sig selv, men uden igen at ende, som dengang hun blev indlagt, men der er stadig mange ting, Mette Lene Johansson skal lære for at klare sig selv.
De dårlige, gode og neutraliserende tanker
Mette Lene Johanssons tanker er opdelt i dem, hun må tænke, og dem, hun ikke må tænke. Dem, hun ikke må tænke, er de uønskede tvangstanker. For hver af dem har Mette Lene Johansson en neutraliseringstanke ovre i dem, hun så må tænke, forklarer hun.
– Går jeg over en overgang, der er forkert, eller åbner jeg døren med en forkert tanke, så skal jeg blive ved med at gøre det, indtil jeg har tænkt den rigtige tanke. Altså til jeg har fået neutraliseret det ubehag, som den forkerte tanke gav mig.
Ellers får hun et voldsomt ubehag og en uro, som hun ikke kan være i, og som kan gøre hende helt fjern, indtil tingene gøres om, til de føles rigtige for Mette Lene Johansson.
Men hvad er en dårlig tanke for dig?
– Det er en tanke, der giver ubehag, og som giver angst. De fleste af os kender til at have nogle af de her tanker, som ikke er rare, men som er påtrængende, og som giver noget ubehag, men så har du for eksempel et filter, der kan filtrere den tanke væk igen, og så gå videre i verden, fortæller Mette Lene Johansson og uddyber:
– Det er det filter, jeg på en måde mangler. Den tanke, som ikke bør være en dårlig tanke og fylde, kommer til at fylde og ryger ind og vækker ubehag hele tiden og dukker op og bliver påtrængende på den måde.
Overgange i alting
Overgange kan være alt for Mette Lene Johansson. Det er derfor, Mette Lene Johansson heller ikke i dag kan lave mad.
– Det indebærer for eksempel at skulle åbne en pakke kylling. Klippe en pose op, hvilket også er en overgang. Det er et skift fra at være lukket til at blive åbnet. Hvis noget skal ud gennem køleskabet, er det også en overgang, og så kan der gå rigtig lang tid, før jeg kan blive færdig med noget.
Hvis ikke Mette Lene Johansson får gjort det rigtigt, så bliver maden smidt ud.
Hvis jeg for eksempel skal ud og handle, synker jeg af, inden jeg går ud af døren, og så synker jeg slet ikke, før vi er helt færdige
Overgange er også sådan noget som at gå ind i en ny måned. Hvis ikke det gøres med de helt rigtige tanker, bliver hele måneden dårlig, og der kommer et negativt lys over alt, hvad hun skal resten af den måned.
– Det kan jeg leve med, men det svære er, at det også er ved årsskifte, for der gælder det samme.
Det altafgørende rigtige synk
En ting er, at tankerne skal tænkes korrekt, noget andet er også, at en overgang skal startes og afsluttes med et synk, hvor der også skal tænkes rigtigt, mens Mette Lene Johansson laver synket.
– Når jeg skal noget, synker jeg af, inden jeg skal det. Hvis jeg for eksempel skal ud og handle, synker jeg af, inden jeg går ud af døren, og så synker jeg slet ikke, før vi er helt færdige, fortæller hun og fortsætter:
– Der skal jeg synke på den helt rigtige måde, og hvis det går galt, skal jeg tage turen helt forfra – med alle de overgange, det at handle kan indebære – indtil jeg kommer hjem, og jeg får sunket rigtigt.
Sådan er det med alle de gøremål, Mette Lene Johansson kan have i løbet af en dag. Ellers får Mette Lene Johansson det her ubehag, som stadig den dag i dag er udefinerbart for hende.
– Det er virkelig anstrengende.
Hvordan kommer Mette Lene Johansson ud af sit hjem, tænker du måske? Gennem bagdøren, for hun har ikke brugt sin hoveddør i syv år. Se hende tage turen her, mens hun fortæller om sine tanker:
Drømmen er et liv uden OCD
I dag får Mette Lene Johansson medicin, og det giver hende mod til at sætte sig nogle mål. For eksempel skal hun i dag ud af sin lejlighed hver dag, hvor hun tager ned og træner i et fitnesscenter tæt på.
Drømmen er, at hun en dag bliver i stand til at slippe tvangstankerne helt, og at hun bliver rask nok til at kunne arbejde.
Før sin to år lange indlæggelse gennemførte hun både gymnasiet og en universitetsuddannelse. Den afsluttende eksamen tog hun, da hun var indlagt. På trods af, at det går bedre for Mette Lene Johansson i dag, holder hendes OCD stadig aldrig fri.
– Mange siger også til mig, at det må være frygteligt hårdt, men jeg har ikke prøvet andet, så jeg er vant til, at det er sådan, min hverdag fungerer, siger hun.
– Det liv, jeg har nu, kan kun blive bedre.
