Så er der godt nyt fra din rapporter i søen!
Jeg har netop afsluttet og bestået “OCD-Akademiets” første del, introforløbet, og kan nu sætte både flueben som første emblem på matrostøjet samt kalde mig for matros af 1. grad. Yes, man – I did it! 👊
Med blåstemplet følger ikke kun sejr, dekoration og titel, men også adgangsbilletten til at sejle videre til the next level i min rejse mod ‘strictly becoming sailor‘.
‘One small step for mankind, one giant leap for Mette’
I min første tid ombord brugte jeg rigtig megen energi og kræfter på dels at lægge til/fra behandlings-skibet. Dels vænne mig til at være ombord på et fremmed fartøj, i et fremmed farvand. Og ikke mindst finde min plads ombord som ‘den sidst ankomne’, nye matros, der skulle lære at navigere blandt hele dette ‘nye’.
Måske ‘a walk in a park’ for nogle, men for mig ‘one BIG deal’ og en overvindelse af de helt store!
Det føles derfor befriende rart at kunne lægge den del bag mig nu og i stedet rette fokus og stille kikkertskarpt på selve behandling en. Det bliver der nemlig brug for!
Jeg har smugkigget lidt på, hvad der venter forude. Og hvis min OCD følte sig truet før, er det vand ved siden af det, horisonten gemmer på… Just saying!
Nu venter et endnu mere krævende, ni måneders forløb; skiftevis til lands og til vands / i teori (terapi) som i praksis (eksponering).
Men, det hemmeligholder jeg lidt tid endnu for OCD’en. Den er ikke alt for god til for mange ændringer i dens “normale” rutiner og vaner. En ægte, lille dramaqueen, hvad det angår! (#did’nt_get_it_from_it’s_mama… 
😜)
…and to be honest, så hverken magter eller har jeg pt. den mentale energi/overskud til at håndtere ét af dens angstanfalds-scener og det kæmpemæssige oprydningsarbejde, det medfører.
De kommende dage er jeg off til en del forberedende møder forud rejsens anden etape.
Stay turned ~ over and out!
