Kære søde nissevenner ❤️
Du og din familie ønskes en rigtig hjertelig, glædelig og velsignet jul flettet sammen med et B R A G af godt og lykkebringende nytår ✨🎄🥂🍾
Af hele honninghjertet tak til jer, der på hver jeres vis har været med til at få 2020 til at glitre og glimtre trods hårde odds #corona #covid_19.
Sammen har vi skulle finde helt nye veje at gå. Helt nye måder at tænke og gøre tingene på. Helt nye måder at arbejde hjemme og indrette os på. Og helt nye måder at hilse, “ses” og være “sammen hver for sig” på (…alt imens vi ofte ikke har vist, hvilket ben vi, som Bambi, skulle stå på!).
Vi har fortsat en stor opgave foran og med os ind i det nye år. En opgave, der handler om at stå sammen, vise samfundssind og passe på os selv og hinanden. En opgave, der er vigtigere end nogensinde før, hvis vi gøre os forhåbninger om snart at se de første, spæde lyssprækker i det ‘helårsmørke’, vi har haft 360° panorama udsigt til siden 12. marts!
2020 STJERNESTUNDER
Selvom afstanden mellem årets “gyldne stjernestunder” (superspreder-begivenheder) har været både store og kontrastfulde, synes jeg alligevel, der er nogle supernovaer fra egen galakse, der står stjerneklare tilbage og blinker funklende, fine og fulde af fantastiske minder på min stjernehimmel.
Én af dem var, da min elskede mor fyldte 70 år den 29. maj. Trods håndsprit, afstand og forsamlingsforbud på max 10 personer – formåede vi at samle “inderkredsen”, så vi kunne give vores mor en så værdig og uforglemmelig dag som muligt under Coranaens restriktioner, regler og retningslinjer. Dagen blev intet mindre end magisk og meget intim. En stor og kærlig tak til alle, der var med til at drysse stjernestøv udover dagen. Og en speciel tak til de nogle sande stjerner (Caroline Fleming, Szhirley, Birthe Kjær, Johnny Reimer og Jørgen De Mylius) for at være med på virtuel vis.
En anden supernova dalede ned fra himlen, da jeg Grundlovsdag, den 05. juni, blev moster/tante til mine venners lille Alexander. At se og følge det lille vidunder af et menneskes udvikling og rejse ind livet har været så livsbekræftende en gave, og samtidig hermed se hans mor og far blive forældre – just wauw! Der sker virkelig noget magisk, når to bliver til tre ☘
Jeg nyder virkelig at smutte forbi, lege, tumle, trille med barnevognen, se og udforske verden på ny i børnehøjde.
Et sidste stjerneskud på 2020 himlen, som jeg vil fremhæve, var, da jeg den 28. august selv fyldte 31 år. For første gang i 10 år (yes, du læste rigtigt!) kunne jeg finally fejre både dagen – omgivet af mine tætteste venner og familie – og samtidig hive en 1-0 sejr hjem over OCD’en, der ellers har haft “eneretten” over fejringen i alt, alt for mange år!
Det er minder som disse, der alle varmer i denne cold ‘n’ crazy Corona-tid, og lyser lige dét ekstra som specielt meget på de dage, hvor angst og OCD’en for alvor ‘pryder’ min nattehimmel.
HAPPY NEW YEAR
2020 blev på mange måder ikke heeelt det år, der umiddelbart stod skrevet i sol, måne og stjerner. I stedet blev det året, der nok mest af alt vil skrive sig ind historiebøgerne og hukommelsen som et slags ‘sort hul’, defineret ved “en kraft (virus), der fanger/sluger (smitter) alt, den kommer i nærheden af den af både stjerner, lys og tid”.
Merry Christmas & happy new year ✨🎄🍾🥂
Englestøv, gran i håret og knus