Hov, vent! Stop engang! Kan vi lige kaste anker et øjeblik?
Pludselig synes min afrejse og afsked med OCD’en nemlig skræmmende tæt på. Et hav af katastrofetanker har natten igennem skyllet ind over mit lille skibs ræling, holdt mig vågen og gjort mig sådan i tvivl (én blandt mange af OCD’ens spidskompetencer; tvivle-søsygen!).
For har jeg virkelig tænkt det her helt til bunds? Er jeg mon gjort af det rette sejlgarn? Kan jeg mon modstå “søslangens” fristelser midt i ø-paradiset?
Og hvordan reagerer jeg face-to-face med flådens farligste fjender? Freeze, flight or fight?
Hvad nu hvis jeg får hjemvé? Til OCD’en? Eller til det liv, jeg indtil nu, kun har kendt til? Og bliver jeg lonely uden den? Vil jeg mon savne den? Ender jeg med at fiske den op igen fra havets bund?
Hvem bliver jeg uden den? Hvordan bliver mit nye “jeg” – min nye identitet? Kan jeg forenes med det? Kan mine omgivelser?
Og hvad hvis jeg må give op undervejs? Er der så nogle (et system, red.), der sejler mig i møde og samler mig op og? Eller kommer jeg (igen!) til at sejle i min egen lille sø?
Alle disse indre tanker (og flere til!) cruiser og surfer på en lettere konstant, tilbagevendende og ustoppelig repeat-bølge i mig. Alt i mens fine, små dråber finder sig vej gennem sluserne i mine øjenkanaler og tager svømmetag ned langs begge kinder…
Forvirret, fortvivlet & frygtelig bange
Det er på dage som disse, at jeg prøver at holde fokus og finde min indre styrke frem – selvom ALT i mig stritter og kæmper imod. På dage som disse, at jeg er forvirret, fortvivlet og frygtelig bange – og har absolutely no idea, hvad det er, jeg om lidt hovedkulds tager hovedspring og sejler ud i. Og det er på dage som disse, at min OCD er i nonstop alarmberedskab, står med både røde og blå blink og hyler som sirenen den første onsdag i maj med løftet klo og “don’t you dare” at forsøge at smide mig overbord.
Men kære OCD, du får mig ikke så let denne gang! Jeg VIL vinde kampen over dig. Og jeg MÅ holde fast og trodse dine indre trusler og stærke, manipulerende søsyge.
Derfor har jeg tænkt mig at lægge kloen på “Behandlings-Biblen” og sværge, at jeg i min tid ombord vil kæmpe og leve i både med-, mod som tårnhøj bølgegang blandt dine allerfarligste allierede – så jeg én gang for alle kan vinde søslaget over dig, angsten og “strictly coming captajn”.
Fantastisk, Smukke Mette. Det er Så flot at du kan reflektere, sammenfatte, beslutte og evaluere. Din beslutning er den rigtige, og hvis du frygter at blive en anden “dig”, så husk på at du altid vil have OS!
Møs fra st-B.
Åhh, sødeste B – tusind tak for den SÅ søde, søde besked og for altid at vide, at jeg har Jer no matter what❤️️ It really means the WORLD to me! Møs right back at ya’