(Flash-)back to the 90’s

(Flash-)back to the 90’s
(Flash-)back to the 90’s

Childhood memories

Hvis du, som mig, var barn i eller af 90’erne, husker du nok med stor sandsynlighed tilbage på en hel særlig årgang, der rockede for vildt i både coolness, mode, musik, tv. I guess you name it – ellers kommer der en lille opfrisker her:

#   Dengang Spise Girls leverede ‘the soundtrack‘ til hele dét årti – og var dem we all ‘Wanna Be’ 😜
#   Dengang Buffaloes, bøllehat og brede bukser var in – og elektronikken stod på Nokia 3310, Tamaotchis og “The Sim(s)”.
#   Dengang flimmeren* bød på børnetime, Bullerfnis, Snurresnup og Hugo – og vi endnu legede med Barbie, dukker og spillede Ludo                                                                                                                        * Servicemeddelelse til alle født i eller efter 00’erne: En stor, klodset kasse, der kunne modtage og sende bevægelige billeder #generationer-way-back-nutidens-fladskærm-og-streamingstjenester! (shit, er jeg virkelig så gammel?)

 

Muligvisvej

90’erne var et banebrydende årti indenfor mange områder. Men, men, men – du kære 90’er! Were the hell were you when I needed you the most? Til at kaste dit spotlight på de “varme emner” som fx psykiatri? Tænk engang, hvor langt vi kunne være nået i dag, hvis vi havde givet psykiatrien lige så meget opmærksomhed, glitter og shine, som vi eksempelvis gav teknologien?

Hvis vi bare et øjeblik slentrer med Bamse ned af “Muligvisvej“, ja – så havde vi muligvis knækket langt flere psykiske koder i dag. Muligvis allerede brudt psykiatriens tabu og forbandelse. Muligvis lettet mange, rigtig mange menneskers liv. Og så havde denne blog muligvis aldrig haft sin eksistens!

Alt dette er selvfølgelig kun tankespin af rene “muligvis’er“. Men jeg synes nu alligevel, det giver stof til eftertanke at se tilbage på de to – snart tre – årtier, jeg har tilbagelagt. At kunne se hvor langt vi indenfor mange områder rent faktisk er kommet – og hvor langt vi rent faktisk kan komme, hvis ‘bare’ der er bred opbakning, interesse og – of course – money in the bank (#Velfærdsstaten).

Personligt både håber og synes jeg, det kunne være fuldstændigt FANTASTISK, hvis den kommende generation af børn kan se tilbage på og huske dette tiår for psykiatriens gennembrud, åbenhed og ligestilling – fysisk som psykiske – sygdomme imellem.

Børn fortjener ikke en barndom i lidelsernes-land. De fortjener ikke en i ensomhedens. De fortjener en i barndommens legeland – ligesom alle andre jævnalderende. Og de fortjener at dele veninde-halskædens halve hjerte med rigtige venner og veninder. Ikke sygdommen, der tager kvælertag.

Lidt stof til eftertanke på en nostalgisk tirsdag down memory lane.

 

(Psst. And to my fellows friends; I skal vide, at jeg kæmper vores kamp for bedre behandling, udredning og rettigheder med system og politikere. Det og meget mere vender jeg tilbage til senere hen).

-lige hilsner & tanker
Relateret indhold
Kommentarer
Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *