I dag har været one of those to remember. Ikke alene fik jeg i søndags endnu engang skudt mit livs medicin direkte ind i årene (læs mere right here) – jeg har – hopefully & finally – også spottet et lille lysglimt blinke forenden af, hvad der førhensyntes som en endless, lang, mørk tunnel. Forklaring følger…
What’s going on?
Til at forklare dette “fænomen” (så noget “tungt” forhåbentligt bliver bare lidt lettere) – hidkalder jeg den sejeste bande af nisser, jeg kender; Nissebanden. Julekalenderen om Lunte, Skipper, Gemyse, Pil og Hr. Mortensen, der får til opgave at genfinde Julemandens tabte, gode humør, der består og opstår i samspillet af fire ingredienser:
1. En fryd for øjet
2. En kildren i næsen
3. En liflen for øret
4. En rislen ned ad ryggen
Vinterdepression
Julekalenderens plot er en så præcis en beskrivelse af netop, hvad der hvert år rammer mig fra midt november til start marts-ish. For lige dér i disse vintermåneder “taber” jeg (ligesom julemanden) mit “gode humør”. Som et sort/hvid filter, der lægger sig over mit synsfelt. Som en støvsuger, der suger al energi og overskud ud af mig. Og som en skildpadde, der lukker sig inde i sit skjold af et skjul og ikkekommer ud. En så kaldt vinterdepression.
Hvor Julemanden har Nissebanden til sin hjælp – er det her mit tidligere omtalte “tæskehold” (se indlæg her) sejler mig i møde. Det er i dette møde med den helt rette dosering af mit “livs medicin” og ovenstående ingredienser, at magi kan opstå. Og i dag var magisk:
Pludselig så jeg verden i farver igen (en fryd for øjet)
Pludselig duftede jeg forårets klare, rene duft igen (en kildren i næsen)
Pludselig hørte jeg fuglene synge igen (en liflen for øret)
Og pludselig mærkede jeg solens varme kysse mig blidt igen (en rislen ned ad ryggen)
Det er alle gode tegn, der giver liv, lys og luft forude. Og hvis bare min fortælling er lidt som eventyret i Nissebanden, så er der også håb i sigte: For Julemanden fik sit gode humør igen og det blev atter jul i Holme Olstrup!
