Drømme
Inden jeg forstod, hvilken forhindringsbane hver én lille tanke i mig blev skudt afsted ud på, havde jeg drømme for fremtiden – ligeså tårnhøje som et par Louboutin! Krystalkuglen forudså da også min daglige gang i disse røde såler. Både på drømmejobbet. Hånd i hånd med drømmemanden. Og med barnevognen, som accessory, fuld af et dusin drømmebørn.
Drømmene lever stadig… omend de er justeret liiidt, meget, med tiden. Og stiletterne sidder stadig på… omend jeg nok må indse, de sadly ikke er made for walking i virkelighedens, daglige forhindringsløb.
Samtidigt er jeg langsomt ved at indhente dén alder, hvor ovenstående dream–scenario for længst –i min krystalkugle – havde have været ‘ dreams come true’.
Derfor har har jeg også været tvunget til – så at sige – at stige et par centimeter ned af drømmestiletten og grounde (forene mig) med tanken om dén realitet, jeg har foran mine fødder.
Drømmene vil stadig bo i mig. Forskellen nu er den, at jeg forsøger at slippe den fastlåste, “ensrettede” vej, og derimod i stedet fokusere på mulighedernes og gradueringernes rundkørsel.
I mean, prinsen behøver jo ikke just komme på en hvid hest. Sort går faktisk også ret okay til en hvid brudekjole! 😜
Kærlighed og go’ weekend til alle herfra ☀💛
