I morgen, tirsdag, er det tid til at tage springet ud fra den 29. vippe i livets store “10, 20, 30…”.

Og her dagen før dagen føles det både skræmmende som sindsygt “gammelt” (sorry årgang 88’er og nedefter!), at det er mit sidste år i tyvernes-bassin!

Skræmmende fordi, jeg endnu ikke har formået/prøvet – i min 28 årige “svømmekarriere” – at hoppe fra bare én vippe, uden det har været synkromt som synkromiseret med min “makker”. Uden det har været med en ordentlig OCD-plasker som landingsbane!💦

Alligevel er jeg også spændt. Spændt på at rykke videre over i “voksen-bassinet”. For to be honest fik børne/ungdoms-bassinet og jeg bare aldrig rigtig de samme badevands-temperaturer!🙈

Selvom jeg synes, at et år mere er ét for meget, når jeg endnu ikke er svømmet fra OCD’en – så hæfter jeg mig stadig ved et gammelt citat:

“MAN ER FØRST RIGTIG GAMMEL, NÅR MAN HAR STØRRE GLÆDE AF FORTIDEN END AF FREMTIDEN“

Right here – right now kan jeg kun, kun finde stor glæde som fordele ved fremtiden. En fremtid, der forhåbentligt tegner lys og hvor jeg kommer til at svømme som en fisk i vandet 🐠🐟🐠🐟🐠🐟

I morgen tager Jer jeg med på fødselsdag i psykiatrien…

Stay tuned!