Kære TV2,
Først, en stor, ♥-lig tusind tak fordi I trofast – år efter år – rydder og dedikerer sendefladen til at sætte fokus på, belyse som oplyse og samle ind til vigtige, velgørende formål som eksempelvis “Knæk Cancer”, “Hjertegalla” og “Demens ugen”.
Det er ikke kun hjerteskærende og yderst livsbekræftende, det er også altafgørende og af kæmpe betydning for både de ramte som pårørende, det sundhedsfaglige personale samt ikke mindst for forskningen, når vi som nation står op sammen og viser vores støtte.
Jeres initiativ og indsats fortjener kun masser af roser og min dybeste, dybtfølte respekt – ligesom Jeres dækning heraf ej heller kan sættes én finger på.
…og så dog, alligevel, et lille men! For selvom jeg udelukkende kun har rosende, velmenende ord at dele ud af i forhold til dækningen – har mine fingre således alligevel set sig nødsaget til at valse henover tastaturet i et lille ♥-suk! Forklaring følger.
Som ét af Danmarks førende mediehuse og fjerde statsmagt, er det af min overbevisning, at Jeres fornemmeste opgave dels er at afspejle, tegne og male et så nuanceret, neutralt billede af Danmark som muligt. At I som arbejdsplads bestræber Jer på at skabe et både godt fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Og at I ønsker at være med helt up front i forhold til ligestilling indenfor køn, etnicitet, religiøs overbevisning etc.
Men, kære TV2; hvornår finder denne ligestilling sin tango ind i Jeres sendeflade? Hvornår byder I de psykiske lidelser velkommen ud på dansegulvet på lige fod med de fysiske? Hvornår tager I de første chassétrin ind for ligestilling ALLE sygdomme, fysiske såvel som psykiske, imellem?
Med andre ord, hvornår står hele Danmark op sammen om at “Knække psyken”?
En patientgruppe SÅ stor. SÅ tabubelagt. Og alligevel SÅ overset anno 2018!
Lad os anerkende ALLE, der kæmper en daglig, ubarmhjertig, hård, invaliderende og kronisk kamp, uanset diagnose. Lad os give ALLE håb om helbredelse og handling. Og lad os så stå sammen ALLEMAND om at bekæmpe enhver form for sygdoms-dæmoner; hvad enten de hedder ‘fysisk eller psykisk lidelse’ til efternavn.
Vi er og blir’ nu engang ikke selv herre over, hvilken dansepartner i livet, vi bliver teamet op med.
Med ønsket om god weekend 💚
