A-holdet (…i mere end én forstand)

A-holdet (…i mere end én forstand)
A-holdet

Som min far så fint beskrev i artiklen, som du kan læse lige her, har jeg nu igennem mange år været kastebold på behandlingens boldbane. En bane, der ikke altid er kridtet ‘up to date’ og klar til kamp, når først startfløjtet lyder, spillerne løber på banen og “spillet” (behandlingen) kan begynde.

Det er hverken holdets, spillernes eller trænernes skyld, men derimod “klubben” (systemet), de spiller i. For hvis et hold skal kunne præstere sit ypperste, kræver det ikke kun et nøje planlagt spil og taktik, men også at den ene ved, dens anden position og funktion – så de sammen kan drible, skyde og aflevere bolden sikkert i mål.

Hvis holdet derimod ikke er fuldtalligt –  mangler én eller flere fløjspillere – bliver bolden ikke kun skudt mellem holdets “forkerte ben”; den bliver også sendt afsted med den betydelige risiko for at blive tabt til modstanderen (sygdommen) undervejs! Slet og ret fordi, der skal løbes (spurtes) både hurtigere og længere for at kunne udfylde og kompensere for de manglende spillertrøjer undervejs.

En taktik, der ikke alene går ud over præstationen, slider på holdets dygtige, dedikerede trup, men som også – igen i år – spejler sin top i udtagelsen (optagelsen) af nye spillere til landsholdslejren (uddannelserne)!

Det skær i et boldhjerte som mit!

Tip en 3’er

Derfor sparker jeg nu bolden videre til vores nye landstræner (sundhedsminister), Magnus Heunicke, for dels at høre, hvordan han vil stille til start – dels hvordan han vil “tippe en 3’er” i forhold til:

🥇   Hvilke initiativer grønsværen skal gødes med for at tiltrække nye, unge talenter og kræfter
til 
kvalifikationsrunden (de sundhedsfaglige fag.)?

🥈 Hvordan det nuværende A-hold sikres en både ordentlig og attraktiv spillerkontrakt, så de ikke rykker til andre klubber (brancher)? Så vi, som nation, ikke rykker ned i anden division i “sundheds-superligaen”?

🥉  Hvornår og hvordan fairplay (lige rettigheder) sikres for HELE boldunionen? Dame- som herre boldspil (fysiske som psykiske sygdomme)?

Jeg lover, det er ikke er det sidste, jeg har speaket fra denne kamp, før “sejren er  land” – og at jeg de kommende fire år, som “klub-kontrakten” (regeringsvagten, red.) varer, vil holde et vågent “VAR“-øje med de kendelser (løfter, red.), der bliver givet.

På baggrund af de resultater, der leveres som ikke leveres – må vi, tilskuernetribunerne, Danmark, da afgøre, om klub-kontrakten skal fornys, når “transfervinduet” atter holder åbent!

-lige hilsner & tanker
Kommentarer
Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *