“Der er ingen bånd, der binder mig”
I dag er en af de dage, hvor OCD’en har haft vagten, siddet i kontrol– & callcentret all day long og flittigt indkasseret og modtaget store summer af min tid, energi og kræfter. Og jeg, ja – jeg har nok været lidt for gavmild, let lokkende, overtalelig samt liiidt for leveringsdygtig med “donationerne”. Let’s just face it!
Hulubulu… Pippi-power hvor er du henne?
På dage som disse drømmer jeg om Pippi-power plus Pinocchio-pondus (…og kugler…😜) nok til at fortælle OCDirektøren, at her er der altså ”ingen bånd der binder mig, og ingen holder på mig nej!”. Men når jeg står lige dér midt på scenen – face-to-face med angstens irrationelle illusion – og den for alvor tager kvælertag, binder, spinner og vikler mig ind i dens snøre og bånd – er jeg som Pinocchio i frit (scene-)fald, Pippi uden power, Plys uden venner! Som marionetdukken; styret og tvunget til at udføre min marionetførers (OCD’ens) (tvangs-)tanker og -handlinger/bevægelser.
På dage som disse, hvor jeg er i viljestyrke-underskud og har røde tal på bundlinjen af ”OCD-bekæmpelses-kontoen”, gælder det om at huske på at se det i forhold til det store ”helårs-regnskab”. For ligesom enhver investor ved, vil en aktie både stige og falde. Og det samme vil min rejse og kamp mod en dag at kunne kappe og klippe snørerne til min dukkefører. Vejen derhen VIL ikke bare være lutter tæppefald og klapsalver – ej heller en kurve med proportionel udviklingskurs. Det VIL gå op og ned. I know.
Tju Bang, OCD-sprællemand
Hvor der er vilje, er der som bekendt vej – og så længe jeg kommer ud med et plus og overskud på kontoen af kappede snore – er jeg på vej. Den helt rette vej. Et skridt nærmere drømmen om at slippe fri af min skræk og tid til at gå solo. Alene. Uden OCD’ens snøre og sprællen i mig. Og jeg ved allerede, hvad min åbningsreplik til mit første ‘one-lady-show‘ skal være: ”Tju Bang OCD-sprællemand. Det er MIG, der bestemmer her”!
🌊 Go’ lørdag fra bølgerne på havet 🌊
