Jubiiiiii yay… så er det endelig blevet april!
Det betyder ikke alene flere solskinstimer, færre overtøj, friere færden plus frihed under åben himmel – men også første “feriedag” for mig. JUHU✌
The World outside my OCDoor
Som tidligere beskrevet (læs her), er ét af mine helt store ønsker at opnå et så tilpas højt funktionsniveau til, at jeg en dag kan komme ud, se, sanse og opleve bare en bette bid af the World outside my OCDoor. Så at sige høre et lidt mere “eksotisk soundtrack” – end DK’s pt. bedste bud på en forårsbasker af en ørehænger – strømme ud fra himlens højtalere!
Desværre spiller og synger min OCD og jeg jo ikke helt på de samme tangenter eller i samme tone-register, hvad det angår, endnu, til, at vi vil kunne finde melodien og holde takten i et sådant internationalt drømmeorkester (scenarie, red.) – uden den musikalske oplevelse vil gå tabt. Hvis I forstår 😉
My kinda sound
Så, i stedet for at lægge mig fladt ned i orkestergraven eller bruge en masse negativ energi og vaklende, vibrerende fraserings-forsøg på at ramme tropernes “do re mi fa sol la si do” (…som jeg alligevel ikke er i nærheden af at kunne ‘pitch to perfection’ right now!) – besluttede jeg mig tilbage i 2014 for at tænke ud af lydboksens lydisolerende vægge og være kreativ ud fra det “musikalske materiale“, jeg nu engang har til min rådighed og på mit repertoire til at producere ‘my track’!
Og da jeg har et lille hjerte, hvis beat slår remixets dobbeltslag, når først mixerpulten fyrer max op for velvære, skønhed og selvforkælelsens smukserende bølge – og pick-up’en mere specifikt rammer rillen med afslapning, livsglæde, energi, tid, hygge og skønne mennesker; ja, så er vi tæt, meget tæt på at have noget, der giver “my kinda vacation-sound“. Også selvom OCDirigenten stadig svinger taktstokken imens!
“I’m NOT like a jukebox, baby!”
Men det har selvfølgelig ikke været “bare lige” (som Alfons Åberg ville sige det) sådan at acceptere. Jeg har måtte sluge nogle store kameler og tage kæmpe hensyn til de begrænsninger, OCD’en nu engang sætter, i jagten på feriens “feeling & bounce”. Også selvom “ferien” foregår på national scene og af få timers varighed. Uanset om der står hverdag, weekend eller ferie på programmet – er og vil OCD’en altid være med mig i kufferten. Et faktum og en rejsemakker jeg må erkende at skulle være sammen med, hvis jeg altså ønsker at opleve andet end min producers studio.
Så kan det godt være OC-DJ’en scratcher mig frem og tilbage et u-t-a-l af (over)gange eller tror, jeg er en Jukebox med evigt møntindkast! I’m not!
Hvis bare den totale ‘koncertoplevelse‘ i sidste ende slår antallet af omdrejninger på skiven – er jeg glad. Ja, nærmest lykkelig! Og så kan jeg rumme meget. Rigtig meget. Både dens tilstedeværelse som evige plagen efter flere lommepenge (til at komme i automaten)!
Det giver tro. Håb. Og ‘wings to fly‘ 💙
I næste indlæg afslører jeg så, hvor turen går hen…
Stay tuned!
