Sæt madding på krogen og ta’ med ud og fisk

Sæt madding på krogen og ta’ med ud og fisk

Sæt madding på krogen og ta med ud og fisk
Angst er som en fiskestang, der konstant fisker efter at fange vores opmærksomhed. Og den er villig til at gå hele fiskelinen ud for at få os - sit bytte - på krogen!

En tanketorsk på krogen

De fleste kender til at få en tilfældig, påtrængende, mærkelig eller ligefrem væmmelig tanke på krogen. En tanke, der kortvarigt træder vande i vores bevidsthed, sender en lind strøm af uro og ubehag gennem os og som, heldigvis, inden længe selv svømmer ubemærket væk, og lader os svømme videre ud i livet.

En uskyldig, lille tanketorsk, der har forvildet sig ud på dybt vand.

Forestil dig så, at du svømmer i angstens andedam. Alt, hvad du ser, opleves gennem et spejlbillede (vrangbillede) i vandets overflade; et spejlbillede der forskyder og skævvrider din virkelighed, så selv bittesmå ting pludselig syntes faretruende store.

én tanke slår flere smut i vandet

Hvad der førhen ’bare’ var en uskyldig, lille tanke på afveje, bider sig nu fast til kraniets krog som en fare og trussel, der kun formerer og forplanter sig jo mere næring (opmærksomhed), vi giver den.
Og er tanken først gået i nettet, kan den være umådelig svær (nærmest umulig!) ikke at “fodre” med vores opmærksomhed.

Disse tankeløse tanketorsk fylder ikke kun vores net (hjerne) med angstens tomme næringsstoffer; de optager og overtager også pladsen for livets andre vigtige makro-stoffer!

Udbyttet bliver en konstant oplevelse af angst, uro og ubehag. Angstens har fuldendt sit økosystem.

-lige hilsner & tanker
Kommentarer
Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *