I år er et af de år, hvor kalenderbladene synes blottet og tomme for aktiviteter. Aktiviteter af den lystbetonede slags; dem, der giver livets vaffelis sit krymmel og guf på toppen, sine kugler sit indhold, liv, mening og oplevelser samt selve vaflen noget at ”holde” i (holdepunkter, red.). Aktiviteter fra bland selv ismontren, som vi sætter forventningens glæde op til at udvælge, udpege og udse os. Og aktiviteter, der er med til at sætte regnbueisens smag, smæk som spark på sæson 2020 🌈
En sæson, der lige nu tegner til at blive rekordlav i salget af disse farverige frynsekugler – men samtidig rekordhøj i antallet af sindets smageløse smagsvarianter, der bliver langet over disken i smeltefart på en sommerdag fra pro–c–ducenten bag …hver dag!
EN MAX CLASSIC'ER FRA "PRO-C-DCENTEN"
OCD er og bliver nemlig en Smarties 
af en skub-op/pop-op is, der gang på gang tvinger mig til at vælge den fremfor livets læskende limonadeis. Og i godt og vel 30 år har den formået at holde mig til sin “MaxiClassic”er” 
af samme trivielle, tripple tvangssmag
, at et ellers simpelt spørgsmål fra landets iskiosker (behandlere, red.) “Hvad kunne du tænke dig? Hvilke kugler fra livets soft-ice kunne du tænke dig at smage?” gør, at jeg fryser til… ja, is!
Slet og ret fordi denne indre Tyfoon /Twister
af en tornado hverken har tilladt eller gjort mig til en Kung Fu 
ud i at udfordre mine smagsløg eller ladet mig smage på ret meget af livets Champagnebrus 
og Kolde Kys 
…plus, hvad der ellers findes i boden over Filurens glade ansigter 
.
"SULTEN FOR EFTER SJOV"
I skivende stund er jeg nok mest af alt sulten. Sulten efter livets dessert, cherry on top, “vingummien for enden af astronautisen”
. Sulten efter forandringer, efter oplevelser, efter noget at se frem til, glæde sig til, tælle ned til og dulle sig op til… ja, nok mest af alt bare ”sulten for efter sjov”.
En smagsoplevelse jeg endnu har til gode, men hey… gemmer man ikke også altid det bedste, desserten, til sidst?🤪
