A little help from my fellow friends 🙏❤️

A little help from my fellow friends 🙏❤️
Spørgeskema #OCD #COVID-19

Jeg har nævnt ham før, og nu nævner jeg ham igen. Jeg har givet ham spalteplads før, og nu viger jeg pladsen for ham igen:

PER HOVE THOMSEN PER HOVE THOMSEN
Overlæge, professor og forsker i børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitetshospital - og én af landets førende forskere inden for OCD.

Og hvorfor så give ordet til Hr. Hove Thomsen igen?

As we speak er Per Hove Thomsen og hans team i Region Midtjylland nemlig i fuld gang med en landsdækkende undersøge af, hvordan Covid_19/Corana-epidemien netop påvirker OCD-ramte, deres velbefindende som generelle trivsel.

Og det er netop i den forbindelse, at du, kære læser, træder ind i billedet – i den forbindelse, at han har brug for DIN hjælp – hvad enten du er OCD-ramt eller pårørende.

ER DU OCD-RAMT?

Så hjælp hjertens gerne ved at udfylde spørgeskemaet nedenfor. Skemaet er langt, ja – men du kan dele det op ved at ‘scrolle’ i bund, gemme og herefter vende tilbage senere! Jo flere, jo bedre, jo mere repræsentativ!

ER DU PÅRØRENDE, PERSONALE...?

DEL – DEL – DEL​

…venligst spørgeskemaet nedenfor – så det kan nå ud til flest mulige OCD-ramte. At vide, man ikke ene om at opleve en forværring af symptomer i denne tid, kan måske – hvor særpræget det end lyder – sende en smule varme, lys og håb den ramtes vej.

Nedenfor kan du læse Per Hove Thomsens egen introduktion samt finde linket til undersøgelsen.

På forhånd tusind tak for din tid og hjælp – og rigtig god Påske – sammen hver for sig – herfra 

UNDERSØGELSE

Coronaepidemien har påvirket os alle. Med et spørgeskema vil vi undersøge, hvordan epidemien og de konsekvenser, den har for vores daglige liv, påvirker jer. Det gælder såvel jeres OCD som jeres generelle velbefindende. Vi har i samarbejde med OCD-foreningen udfærdiget et spørgeskema til til henholdsvis børn/unge og voksne, som vi vil bede jer besvare.

Besvarelserne vil blive analyseret og brugt i artikler til såvel OCD-foreningen som til videnskabelige tidsskrifter. Forhåbentlig kan jeres besvarelser give os en større forståelse af, hvordan en samfundsmæssig krise, som vi står i nu, kan påvirke mennesker med OCD.

Alle oplysninger vil blive overført direkte i anonymiseret form til en elektronisk database under Aarhus Universitet, hvor det ikke er muligt at forbinde svarene til de enkelte deltagere. Databasen opfylder myndighedernes krav angående GDPR. Har I et barn med OCD, må I gerne hjælpe med at besvare spørgsmålene.

Skulle I have spørgsmål til skemaerne, så kontakt David Højgaard, [email protected].

Vi vil gerne have jeres besvarelser senest den 13. april 2020.

Her er links til onlinespørgeskemaerne:
Spørgeskema vedrørende OCD og COVID-19 (Voksne – 18 år og ældre)
Spørgeskema vedrørende OCD og COVID-19 (Børn og unge under 18)

Tak for jeres hjælp.

Med venlig hilsen, Per Hove Thomsen

Professor og leder af forskningsafsnittet
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

-lige hilsner & tanker
Relateret indhold
Kommentarer
Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *