Lige fra barnsben vokser vi op og bliver regelmæssigt bombarderet med regler, retningslinjer og love. Spilleregler, leveregler, legeregler, samfundsregler, sprogregler, trafikregler, hus- og ordensregler, “reglen mere end undtagelsen“, “regler, der er til for at brydes“… – you get it! 😉
Alle disse tommelfingerregler ud i livets spilleregler lærer og øver vi os i at navigere i fra vi er ganske små, når vi eksempelvis leger, socialiserer og integrerer med hinanden og omverden. Vi lager dem i på “øverste hylde” i hovedets reolsystem, så de always er in mind og hurtigt og effektivt kan støves frem.
Regler er således helt essentielle for at kunne opretholde et velfungerende samfund. De er en fundamental del af livet og dét at være menneske. Uden regler ville det meste – mest af alt – være kaos!
Alligevel er regler ofte forbundet med restriktioner, der giver dem et støvet image og en negativ genklang. Måske netop derfor, at OCD endnu er fyldt med både tabu og skam?
"EN SKRUE LØS I HOVEDGADE"
For nogle, undertegnede selv, er hovedets reolsystem midlertidigt (samlet) som et IKEA møbel, hvor mindst én eller flere søm og skruer mangler! Og med en hurtig hovedregning vil en “skue løs” i hovedgade derfor betyde, at en af de bærende hylder vil hælde få eller flere grader til OCD’ens side, og dermed skævvride vores verdensbillede og indefraset skabe rod i systemet (tvangstanker).
Da rod ofte – i særdeleshed for OCD-ramte – er en udløsende trigger og svært at distrahere fra, bliver det dermed “skruen uden ende” at forsøge at skabe orden. Alligevel forsøger vi – med det bedste vi har lært – at komme “roderiet” (de påtrængende tvangstanker) til livs gennem…ta daaa… REGLER! Ved at komme i kasser, sætte i systemer/orden/mønstre, alfabetisk orden, farvekoordinere…mm. (tvangshandlinger). Alt sammen for at få kontrol over situationen – for at holde “hylden” (hovedet) i vatter – og fordi, vi fra barnsben har lært, at regler skaber struktur, struktur skaber orden, orden skaber ro, ro skaber tryghed, og tryghed skaber fravær af angst!
"SAMLE-MANUALEN"
Vores menneskelige hjerne vil derfor helt ubevidst og naturligt scanne og søge efter at skabe regler for at kontrollere, holde orden og sammen på os selv. Desværre er reglerne (tvangshandlingerne) ofte kun en uholdbar som midlertidig løsning (lettelse, red.) – et desperat forsøg på at få ‘hyldens indhold’ til ikke at tilte, rutsje og glide ned fra hylden og skabe rod og rav i den igen. Resultatet bliver et mere eller mindre konstant indre kaos – en mere eller mindre konstant indre kamp.
For nogle findes brugsvejledningen gennnem recept og et sæt “skurer” i pilleform (medicinsk behandling). For andre ved at lære ikke at tildele hyldens hældning opmærksomhed (kognitiv adfærdsterapi). Mens det for andre igen (behandlingsresistente) bare er og bliver som et IKEA møbel – hvor samtlige dele plus det løse altid vil mangle!
