Lørdag den 10. oktober er det international Sindets Dag. En dag, der – siden 1992 – er blevet markeret og dedikeret til dels at sætte fokus på, skabe massiv offentlig opmærksomhed omkring samt udbrede kendskabet til psykisk sårbarhed og mental sundhed.
En dag, der med andre ord sender en global varmebølge afsted med støtte og anerkendelse til de af os, der måtte være berørte af en sindslidelse.
Initiativtageren bag er verdensorganisationen “World Federation for Mental Health”, WFMH*. WFMH arbejder blandt andet for at udbrede og øge bevidstheden om mental sundhed i det globale samfund, således at sindets dag – forhåbentligt en dag – bliver til HVER dag og til hverdag …og ikke kun som én tilbagevende, årlig “dags-begivenhed” i oktober!
Hvert år lancerer organisationen et nyt tema i forbindelse med markeringen af ‘årsdagen’, der i år har fået navnet:
Mental Health for
ALL
Greater investment
- greater access
*World Federation for Mental Health er en international organisation, der siden 1948 har kæmpet for mental sundhed på verdensplan. Deres primære formål er dels:
- At fremme mental sundhed og forhindre psykiske lidelser.
- At forbedre nuværende behandlingsmetoder og forske i nye.
- At fremme sundhedsbevidsthed blandt alle befolkningsgrupper og nationer.
“Mental sundhed for alle: Flere ressourcer – bedre adgang”. Med inspiration heri afholdes en række arrangementer, foredrag, koncerter og andre lokale tiltag/events, hvor formidling og fortolkning af årets tema/budskab vil være i fokus. Jeg har linket til et lille udpluk af aktiviteter fra vores egen andedam sidst i indlægget – scroll ned eller klik her.
Selv kickstarter WFMH markeringen fredag den 9. oktober 2020 med en “Virtual March for Mental Health“: En 24-timers Facebook-livestream, hvor talere og eksperter fra hele verden hver får ordet i én time, før ‘sindets stafet’ sendes videre til næste land.
ALT TÆLLER
Herfra kan jeg kun opfordre ALLE til, på denne særlige dag, at sende en ekstra kærlig tanke og/eller tage jer ekstra kærligt af dem, I måtte kende, og som er berørte heraf. Alt lige fra en lille hilsen til et smil, et opkald, en håndsrækning, et (virtuelt) besøg eller simplicity at turde stille spørgsmålet: Hvordan går det?
Alt dét, der ikke kan købes for penge, men som kun kan siges gennem dit nærvær, din tid og dine kærlige ord. Det er nemlig lige dér, hvor troen, håbets og kærlighedens medicin bor 💚
Husk, at ALT TÆLLER! Og det behøver hverken at koste en kasse eller kræve en masse. Ét enkelt, lille hjerte i en sms kan ofte sige mere, end du tror; nemlig “jeg elsker dig, tænker på dig og er her for dig”.
Har du sendt
et smil
en sms
en smiley
til en sårbar i dag? 🥰
#alttæller
Har du sendt
et smil
en sms
en smiley
til en sårbar i dag? 🥰
#alttæller
AKTIVITETER AKTIVITETER
8. OKTOBER 2020
- Oplæg om ensomhed, psykolog Michael Danielsen
- Kl. 19:00-20:30
- Region Syddanmark
8. OKTOBER 2020
- Oplæg om ensomhed, psykolog Michael Danielsen
- Kl. 19:00-20:30
- Region Syddanmark