Back on track…
Så er jeg tilbage fra ferie …eller i hvert fald ‘ferie’ væk fra “OCD-Akademiet” (behandlingen, red.). OCD’en skal jeg nok ikke liiige forvente en foreløbig ferie fra!
Alligevel har det været skønt, sundt og super tiltrængt at have nogle uger på egne eksponerings-ben. Uger, hvor jeg har zoomet ud og set hverdagen fra en anden vinkel end den rutineprægede, ensformige vinkelvej, jeg normalt plejer at køre et knivskarpt parallelløb med. Og uger, hvor jeg har turde mere. Turde udforske frygtens farlige farvand. Turde gå dybere ud end kun til OCD’ens navle. Turde svømme uden hverken badevest eller -vinger (behandlere, red.). Og sidst men ikke mindst turde dykke dybere ned under angsten overflade.
‘The Little Mermaid’
Nogle dage har jeg svømmet som en lille Mermaid i ét med vandet. Svømmet med et godt, solidt vandgreb om OCD’en og med en halefinne, der har basket, som en hund logrer med halen.
Andre dage har jeg siddet eftertænksomt ‘på min sten‘, langs kajen på Linjen, og spejdet længselsfuldt, ind i fremtidshorisonten.
Og så har der selvfølgelig også været de dage, hvor jeg har mistet og tabt hovedet. Hvor jeg har siddet hovedløs tilbage på promenadens stensætning, mens angsten, uroen og ubehaget har buldret som braget indeni. Hvor den ene bekymrings-bølge efter den anden er skyllet ind over mig og har druknet mig i en tvivl om, om jeg nogensinde får mit hoved igen-tilbage-retur-på rette plads? Om jeg nogensinde får ram på dén tyveknægt (OCD’en, red.), der har tyvstjålet det fra mig?
Hoved og havfruehale
Til forskel fra virkelighedens fairytale trækker mit “kron-tyveri” hverken blå blink eller gule ‘breaking bjælker’. Det blæser mere eller mindre ubemærket hen.
Adskilligelige gange i løbet af ferien har jeg forsøgt at hitte hoved og hale i hvorfor?
Og jeg tror, hele forskellen ligger i det øjensynlige; det vi fysisk kan se, tage og føle på. For ingen kan nemlig se, når OCD-tyven har været på spil og stjålet både mit hoved, mine tanker og jeg. Han efterlader sig nemlig ingen synlige spor for omverden! Til gengæld efterlader han sig en ulidelig angst, ubehag som uro i mig.
Omvendt, når vores lille Havfrue mangler sin top i bølgen blå, er det tydeligt og synligt for enhver. En tidlig indsats med ALT, den kan trække af specialiserede, fagkyndige beredskabs-hænder sættes på sagen, et omfattende efterforskningsarbejde (udredning. red.) iværksættes og en grundig eftersøgning af gerningsmanden (diagnose, red.) påbegyndes. Vi står på – så at sige – hoved og hale, når vort lands tyvekoster skal findes.
Hvem der bare var frue… havfrue!
Nu er det jo heldigvis både tilladt at ønske og drømme. Og da jeg snart har fødselsdag, vil jeg lige benytte lejligheden til at sende en lille, beskeden ønskeliste (opfordring, red.) til vores politikere på Christiansborg:
Jeg både ønsker og drømmer mig, at enhver i dette lille eventyrland, hvis psyke er blevet berøvet, kan få samme behandling som ved ‘fysisk berøvelse’. At vi sender en lige så kærlig hånd – gerne varme hænder, tak – som indsats til alle os i denne gruppe – så vi også kan få indfanget vores indboende tyveknægte. Lige nu sidder alt for mange på fri fod, og dem skulle vi gerne få bag tremmer.
Jeg får muligvis det halve af vores kongerige på nakken nu, men vores yndige, lille Havfrue er trods alt kun en figur, støbt af bronze og ikke levende. Det er vi andre i denne gruppe til gengæld!
Hvem der dog bare var a little mermaid…
