Så er det blevet tid til anden og sidste del i føljetonen om OCDuften.
Vi starter med at forsøge at finde svar på sidstnævnte spørgsmål:
Pssst… nåede du ikke at læse første del? Så finder du den lige her
Men, hvad er det, der gør denne duft så unik? Så speciel?
Det samme, der gjorde mademoiselle til Chanel!
A rebel at heart
Chanel var på mange måder lidt af en rebel og ‘fashion forward’ af sin tid. Ikke alene skabte og skræddersyede hun mode, som kvinde i en mandsdominerede tid, hun brugte også moden som sit talerør til at udtrykke sig og kæmpe kvindernes kamp.
At det netop blev dén verden, Coco kastede sin kærlighed på, skyldtes måske en vis identifikation og lighed med modens mantra om at skabe den bedste udgave af sig selv. For selv stræbte og længtes Coco efter at skabe sig et andet, bedre liv, end det hun havde med sig i sin ikoniske handbag. Mode/designer-universet blev hendes måde/strategi, hvorpå hun kunne håndtere sin fortid samt skabe og skræddersy sin fremtid.
Og på mange måder er OCD’en nok min mestringsstrategi. En strategi udi at udtænke, udvikle og udføre alverdens kreative ritualer og systemer, for inderst inde at ‘dulme’, håndtere og deale med en bagvedliggende følelse af angst, frygt, smerte som indre ubehag, der er så svært at sætte ord på. Og i manglen på ord, kommer jeg i stedet til at ‘sige det med OCD‘!
Galt eller genialt?
Tja… jeg tænker i hvert fald lidt credit for Ole-opfinderen i mig, der har formået at udtænke og -vikle en så mærkværdig ‘modgift‘ (i form af så indviklede, benspændende systemer og ritualer, red.) til dels at tage toppen af angsten/ubehaget – samt give en kortvarige følelse af lettelse. En lettelse, der dog alt, ALT for hurtigt fordufter igen. Og før jeg ved af det – før modgiftens sidste støvperler endnu ikke er fordampet – står OCDuftens flydende angst på flaske/i flakon allerede klar i kulissen: Klar til at ‘switch on’ sin spraytuds “springvand”. Klar til at ‘udøve’ sin “sprøjte-kunst”. Og klar til at sætte sig i både hud, hår som ’haute couture’.
Jeg håber dog ikke, den er klar på at blive ligeså langtidsholdbar som hele Coco Chanels imperium 😉
Let’s go for ‘Limited edition‘! 🤞