Det er en prægtig dag.
Det er en mægtig dag,
sindet jubler,
ingen skrupler,
hvorfor sku’ man ha’ det?
(“Far til Fire“, 1953)
Ferie-feeling
“Far til Fire” ferie-feelin’en har for alvor ramt vores yndige, lille land. Glade børn (med deres “Bodil’er“) som barnlige sjæle sprudler, stråler og summer af ren
“Det er sommer, det er sol og det – som alle dage – er søndag(e)”.
Ja, i år lever sommerferien i den grad op til sit navn, SOMMER! Og med AL den “sunshine in our pockets“, vi allerede indtil nu har fået, er det svært ikke at “smile og være i solskins- og søndagshumør” ☀️😎
…og så alligevel dog!
Can’t stop the feeling…
For selvom det burde være den direkte billet til at ha’ det Pippisk ‘tul-la-hopsa- tul-la-hejsa‘, er det en liiidt anden snak for migsa! Jeg kan nemlig ikke mærke “this feeling inside my bones” – omend “I can’t stop the feeling” af at føle mig ked-af-det, ekstra sårbar som skrøbelig lige for tiden. Ikke deprimeret – ‘bare’ ked – og uden en egentlig årsag til grund.
…og så alligevel igen og dog!
Hr. Nilsson 🐒
For i takt med disse stigende varmegrader, er det som om, min drilske Hr. Nilsson har fået et ordentligt skud næring til nye, nyttesløse narrestreger med mig, som jeg lige nu forsøger at finde hoved og ja… hale i😉
Men alligevel føles det anderledes denne gang (…hvis en følelse end kan gradbøjes?!). Anderledes på den måde, at aben på min skulder jo ‘kun‘ plejer at føre et udefinerbart ubehag med sig. Ikke, at det ikke er slemt nok i sig selv; I swear! Men efter mine mange års tro tjeneste i OCD’ens “Villa Villekulla“, er det nu engang det, jeg er used to – også selvom jeg nok aldrig kommer til at falde helt til i dets farverige, halvskæve ubehags/uhygges hus – eller bliver ligeså gode venner med det, som Pippi, Tommy og Anika!
Den snu snoabe
Så lige nu skal jeg passe ekstra på, at det ikke bliver, som når Pippi vasker gulv; en glidebane! Jeg skal passe på ikke pludseligt at glide (i) med begge ben i abens “bananskræller” (fælder). For Hr. Nilsson er sgu en snu snoabe – ta’ ikke fejl. Han kan lynhurtigt sno sin lange hale om mig, svinge mig rundt i hele ‘kullaen’ og stikke af med mig under armen. Og når først aben er løs, så gælder det hurtigst muligt om at få den indfanget og tilbage i buret igen – så jeg kan vise, hvem der er:
VERDENS STÆRKESTE PIGE!
Du skriver så fint og ærligt jeg elsker det.. Det at føle at man nok burde være lidt mere sommer og far til 4, agtig kender jeg ganske godt og referencen til Pippi langstrømpe elsker jeg. Når aben på ryggen trækker en I fletningerne og minder en om at man ikke er som de fleste og finder på narrestreger der får en til at miste fodfæste.. Så kan det hele virke svært og uretfærdigt, Men… Aben er blot en abe og du er trods alt verdens stærkeste pige, så træk den hårdt i halen og giv den et smølfespark på næsen, tag skuresvampe på fødderne og skøjt ud i livet. Om du skvatter og glider afsted på rumpen er ligemeget. Det er vel bedere at komme glidende frem i livet, end slet ikke… Også selvom det er mindre graciøst og mest af alt ligner en glidende tackling.. God vind fra mig
Kitaya! DU ER FANTASTISK❤️ Tusind, tusind tak for din SÅÅÅ søde besked, for dine dejlige varme som vise ord – der fluks sendte mine smilebånd på rent overarbejde – samt ikke mindst for at ”lege” med på hele Pippi referencen Love it!
Jeg håber, I hygger i sommerhus og glæder mig allerede til at se dig igen efter sommerferien!
Endnu engang tak fordi, du tog dig tid og havde overskud til at sende mig en så skøn en hilsen.
Stort knus, M